Om os
“Auraen er det energifelt, der danner sig omkring os og fortæller de ting, som sker i vores liv nu og her. Auraens farver bygger sig op rundt om kroppen ud fra, hvordan vi har det i det indre og fortæller om kroppens fysiske og psykiske tilstand”
– Har vi det godt med os selv og med hvad vi ser i spejlet, er vi mange der oplever en anden ro i det psykiske. Herfra kommer navnet og stemningen i vores elskede skønhedsfællesskab.
AURA er bygget op fra bunden af ildsjæle, med den mission at styrke mænd og kvinders syn på naturlig skønhed og selvforkælelse.
“Du kan ikke være der for andre, hvis du ikke er der for dig selv” siger et gammelt ordsprog. Og ganske rigtigt- husk dig selv så du kan være den bedste Mor, Far, Bedsteforældre, Medarbejder, Kollega, Kæreste, Ven, Veninde etc.
At sætte sig selv først er en sund, nyttig og nødvendig praksis. Det er ikke egoistisk at have kærlighed til den man ser i spejlet, det er ren og skær omsorg. Det er at investere i sin egen personlige trivsel og livskvalitet.
Som vores faste kunder ved, kan du slappe helt af, når du træder ind af vores dør. Du kan komme i nattøj og morgenhår, uden du bliver kigget skævt til. Du vil helt sikkert også opleve os, i vores skarpeste joggingsæt <3



